Privilegiebrevet

Privilegiebrevet

Privilegiebrevet

Privilegiebrevet av 10. april 1665

«Wi Friderich den tredie pp. Giøre alle vitterligt, at vi naadigst have for godt anseet og befunden Halden i vort Rige Norge med Kiøpstæds Friheder at benaade; Thi ville Vi have forundt og bevilget, saa og hermed forunde og bevilge bemeldte Stad Halden og dens Invaanere Kiøbstæd rettigheder (Friderichstads rettigheder ubeskaaret og ubehindret) saa at de ingen anden Byes Jurisdiction og øvrighed skal være undergiven, uden dennem som i bemelte Halden til Øvrighed forordnet vorder. Desligeste at de Øvrighedens og Byens Conservation der sammestæds, maa nyde den Accise som andre Byer der i Riget bevilget er. Item maa herefter udi Halden Aarlig holdes tvende almindelige Markeder, det eene 14 Dage for Mikkelsdag, og det andet Tyvende Dag Juul. Og haver Vi forordnet og Bevilget Byens Vaaben at skal være: Een med harnisk væbnet Mand med et blott Slagsværd i Haanden, staaende paa et Bierg eller Klippe. Forbydendes alle og enhver herimod, som forskrevet staar,at hindre, eller i nogen maade forfang at giøre. Givet paa Vort Slott Kiøbenhavn den 10. April 1665.

Byens privilegier ble fra tid til annen utvidet med en hel del begunstigelser. Dette skjedde ofte i sammenheng med kriger og ulykker som rammet byen. Privilegiene henger altså nøye sammen med og viser byens utvikling.

Byen kalles første gang Fredrikshald i et dokument av 14. juli 1665, hvor byens borgermester blir utnevnt, nemlig Niels Hansen Meng.